Kampreferater 2009-02-09 – Storsejr til KBK

Inden kampen var jeg lidt spændt på om vi kunne holde samme niveau som mod Nordbyen i forrige kamp. Spillerne virkede tændte og klar så spørgsmålet var hvor stor modstand Kastrup/Nyråd ville yde.

Kampen nåede aldrig at blive spændende da vi hurtigt kom foran 4-0 i første runde. Begge mix-doubler vandt overbevisende og specielt i 1. mix med Bo Melchiorsen/Heidi Damgård, de spillede noget af deres bedste i år.
Shannie vandt hurtigt sin 1. ds. Efter at have vundet 1. sæt sikkert og midt i andet hvor Shannie førte komfortabelt sprang modstanderen sinachillesene og måtte trække sig. Stine i 2. ds måtte i 3 sæt, men da hun først havde fundet taktikken fik hun hevet sejren i land. Så der var ro på inden herresinglerne.

I både 1 og 2 hs måtte henholdsvis Niels Olsen og Lars Hansen lige bruge 1. sæt til at komme i gang for så uden de store problemer at vinde 2. og 3.sæt. Lars Jensen i 3 hs. vandt uden at blive presset voldsomt og viste flot spil. I 4 hs. spillede unge Christian Bugner lidt svingende og de 2 første sæt blev tætte og først i 3. fik han sat sig igennem og vist det han kan og vandt 21/9. Med god fight kan man nå langt.

Da vi allerede havde vundet 1.dd da deres ene dame havde trukket sig førte 9-0 inden de sidste 4 kampe. 2. dd. med Heidi Damgård og Stine Jensen spillede en god kamp og lod aldrig modstanderne komme ind i kampen og vandt sikkert. 1. hd med Bo Melchiorsen og Lars Hansen vandt efter en tæt kamp, men hvor de også viste, at de havde et ekstra gear i forhold til modstanderen. Vores 2. hd er blevet bedre og bedre i løbet af sæsonen og NielsOlsen/Brian Brændholdt var bare et niveau over deres modstandere. 3.hd med Christian Bugner og Lars Bang Jensen spillede sammen for 2. gang og de vandt efter en tæt kamp. For første gang i år vandt vi en 3. hd.
13-0 og vi burde være sikre på at blive i serie 1. Kun hvis der sker nogle mærkelige nedrykninger fra danmarksserien kan det gå galt nu.

Vi spiller allerede igen på onsdag mod Nakskov da vi har fået kampen rykker frem, da vi havde flere spillere på ferie på den fastlagte dato.
Vi har afbud fra Brian Brændholdt, og i stedet tager Lars Braagaard med og med den gejst og glæde vi spiller i øjeblikket burde vi hente en sejr i årets sidste kamp.


Svar