Gamle nyheder

“PAY AND PLAY” – Onsdage kl. 19.30-20.30. – SLUT FOR SÆSON 2016/17.

Pay and Play spil genoptages i den kommende sæson, som starter op til september 2017. Nedenstående regler vil da gælde:

Vil du gerne spille, men mangler en eller flere makkere, så kom op i Ulshøjhallen og prøv noget nyt. Har du spørgsmål – eller vil tilmelde dig til spil, så ring til Inge på tlf. 2482 8024 eller Finn på tlf. 2259 2324. Pris: 25 kr. pr. spiller pr. gang (1 time). Betales kontant inden spil. Det er også muligt at spille tirsdag og / eller torsdag, hvis man har makker(e) med. – Her skal tidspunkt aftales. Tilmelding / bookning af tid er altid en forudsætning. For en sikkerheds skyld beder vi pay and play spillere om at tjekke forinden her på hjemmesiden, om der er ændringer i tilbud om spildag/tid.

 

75-års jubilæum afholdt

KBK markerede sit 75-års jubilæum på fornem vis i lørdags d. 5/12-2015. Der var indbudt til Reception kl. 13-15.30 i Ulshøjhallen. Ca. 60 interesserede medlemmer og samarbejdspartnere deltog i receptionen, hvor der var taler af klubformand Inge Johansen og kulturudvalgsformand Ole Glahn. Efterfølgende var der badmintontræning for nogle af klubbens dygtige, unge spillere – leveret af elitespiller Li Wenyan, som er singlespiller i badmintonligaen for Team Skælskør-Slagelse. Der blev i øvrigt budt på lækkerier til ganen under arrangementet. Om aftenen festede 55 glade medlemmer m.fl. med dejlig mad, musik, sange og andre underholdende elementer. Se fotos fra reception og aftenfest i “Galleri” herunder.

 

Kalundborg Rocker 2016

KBK var selvfølgelig igen i år medarrangør af Kalundborg Rocker 12. og 13. august. Det fulde program ses på:

http://kalundborg-rocker.dk/program/

KBK servicerede bl.a. om torsdagen til VIP-arrangementet, som i år var arrangeret af Kvickly. Ca. 100 pers. havde købt billet hertil, og de fik en herlig oplevelse i form af rundvisning på pladsen af festivalkoordinator Søren Knudsen, en skøn buffet, vinsmagning og underholdning af “Klassens Tykke Dreng”.

Her ud over stod KBK for kaffeteltet, Classicbaren, Jägermeisterbussen og hjælp til Legeland.

Tak til alle hjælpere fra KBK – I ydede en kæmpe indsats, og vi håber, I også selv kunne nyde festivalen.

 

KalundborgMessen 29.-30. oktober i Kalundborg Hallerne

Tak til alle jer, der besøgte os på KalundborgMessen.

Rigtig mange deltog i vores 2 konkurrencer, og vinderne er nu fundet.

Hvor mange bolde var der i kassen:

Det rigtige svar var 228, og det var der ikke nogen, der gættede.

MEN – Emilie gættede på 227, så hun kom tættest på.

Ulla Bruun gættede på 230.

Flemming Berentsen gættede på 224.

 

I konkurrencen med 3 spørgsmål havde mange gættet rigtigt:

Der er 16 fjer på en badmintonbold – Man kan højst score 30 points i et sæt – og formand for KBK er Inge Johansen.

Frederikke, Allan Florin Pedersen og Britta Jensen blev de 3 vindere af konkurrencen.

 

Der er givet besked via SMS eller telefon til de 6 heldige vindere.

 

Fastelavnsturnering for ungdom afholdt

Man. d. 8. februar afholdt vi den årlige fastelavnsturnering. Spillere fra Raklev og Kalundborg dystede i et par sjove timer. Der blev uddelt præmier for den spiller der fik flest og næstflest point. Der var også præmie til den mest fair spiller, ligesom den spiller med færrest points blev præmieret. KVICKLY i Elmegade havde sponsoreret lækre fastelavnsboller, og der udover var der saftevand, små chokoladebarer og popcorn ad libitum. Der blev skudt nogle billeder af arrangementet. Se dem i Galleri herunder.

 

Generalforsamling d. 22/2-2016

Generalforsamlingen blev gennemført som planlagt. Der var genvalg til sekretær, kasserer, bestyrelsessuppleanter, revisorer og revisorsuppleant. Dvs. at bestyrelsen og øvrige folkevalgte fortsætter uændret.

 

Klubturnering og sæsonafslutning lør. d. 16. april 2016

Vi startede lørdagen med kaffe, saftevand og kage til spillere og forældre. Inge fortalte lidt om sæsonen, der nu er gået og hvad der kommer til at ske i den nye sæson  – bl.a. at vi arbejder på nyt klubtøj. Herefter var der klubturnering – først med single og dernæst med double. Gode kampe, hvor alle hyggede sig. Et par forældre havde sneget sig til at blive og deltog i kampene (de tabte vist en opvask). Efter turneringen blev der serveret frugt og gjort klar til at prøve vores sidste nyindkøb: Nemlig Ballebold. Spillerne blev delt op og der kom en masse sjov og spas ud af det spil. I klublokalet blev der serveret mad og sodavand, så alle fik stillet sulten. Efter maden blev boldkanonen stillet frem, og der blev lavet øvelser med den, mens andre gjorde klar til desserten – uhm. Under isen blev der uddelt priser og vinder af turneringen. Vinder af turneringen – hvor vi bl.a. trak makkere – blev Mads. Daniel nummer 2, Tim og Nico måtte dele 3. pladsen, mens Nicklas løb med Fairplay-prisen. – Se fotos i Galleri herunder.

Årets kammerat blev MadsÅrets fighter blev DanielÅrets spiller blev Morten.

Stort tillykke til dem alle !  

Aftenen sluttede med natbadminton og vi sagde tak for en hyggelig dag/aften. Dejligt at være sammen med alle de skønne børn/unge. Desværre var nogen nået at gå inden vi tog gruppebillede.

 

Fastelavnsturnering for ungdom afholdt

Man. d. 8. februar afholdt vi den årlige fastelavnsturnering. Spillere fra Raklev og Kalundborg dystede i et par sjove timer. Der blev uddelt præmier for den spiller der fik flest og næstflest point. Der var også præmie til den mest fair spiller, ligesom den spiller med færrest points blev præmieret. KVICKLY i Elmegade havde sponsoreret lækre fastelavnsboller, og der udover var der saftevand, små chokoladebarer og popcorn ad libitum. Der blev skudt nogle billeder af arrangementet. Se dem i Galleri herunder.

 

Vinterferie for Ungdomsafdelingen / MINIton

Der er ikke badminton i vinterferien (uge 7) for ungdomsspillere og MINIton-spillere. Klubbens øvrige afdelinger er ikke lukket i vinterferien.

 

GENERALFORSAMLING

Man. d. 22. feb. kl. 17-19.15     Generalforsamling med dagsorden iflg. lovene. – Efter generalforsamlingen spiser vi smørrebrød.

Tilmelding på opslag i hallen eller til gitteheiberg1@gmail.com senest fre. d. 19/2 aht. spisning.

Det er gratis at deltage i generalforsamlingen. Se dagsorden her.

 

Jule-lukning

Sidste spilledag i år for ungdomsspillere er onsdag d. 16/12. Sidste spilledag for MINIton er torsdag d. 17/12.

Sidste spilledag i år for 60+ er fredag d. 18/12.

Sidste spilledag i år for alle andre er tirsdag d. 22/12.

Ulshøjhallen åbner igen mandag d. 4. januar !

________________________________________________________________________________________________________________

KBK – 75 års jubilæum !!

Lør. d. 5. dec. kl. 13- 15.30:     Reception i Ulshøjhallen i anledning af KBK’s 75-års jubilæum. Se indbydelse her.

Lør. d. 5. dec. kl. 18:                   75-års Jubilæumsfest. Tilmelding skal ske til if@ka-net.dk og IKKE den der står i indbydelsen !!  – Se indbydelse her.

___________________________________________________________________________________________________________

Juleturnering for alle voksne

Ons. d. 9. dec. kl. 19.30:            Juleturnering  i Ulshøjhallen for alle voksne medlemmer. Se indbydelse her. Tilmelding til: gitteheiberg1@gmail.com eller på opslag i hallen (i klublokalet)

______________________________________________________________________________________________________

Så er vinderne fra konkurrencerne på Kalundborg Messen fundet

Vi er rigtig, rigtig glade for, at så mange standsede op, tog en snak med os og deltog i konkurrencerne.

TUSIND TAK for det 🙂 . Vi håber, vi ses igen – måske til badminton i Ulshøjhallen !

—————–

Gæt antal badmintonbolde i beholderen:

Der var 265 stk., og ingen gættede helt rigtigt.

Vi har valgt at honorere de tre, der var tættest på. Alle tre har vundet hver et rør badmintonbolde.

LUCAS fra Tømmerup Byvej 8 gættede på 267 stk.

TASNIM fra Klosterparkvej gættede på 258 stk.

LINDA fra Røsnæsvej 118 gættede også på 258 stk.

—————

Svar rigtigt på 3 spørgsmål vedr. Kalundborg Badminton Klub:

– KBK har spilleadresse i Ulshøjhallen

– KBK bliver 75 år d. 1.12.2015

– Man skal være 4 år for at starte i KBK

—————-

Der var mange, der havde gættet rigtigt. Vi har trukket 3 med rigtigt svar:

Gevinsten er en T-shirt samt en nøglering til hver.

Jennifer Hansen, 10 år

Christian Jensen, 8 år

Lucas Larsen, 10 år

—————

Præmierne kunne afhentes i Ulshøjhallen onsdag d. 18. november kl. 19.15-20.30.

_________________________________________________________________________________________________________________

 

Badmintonskole afholdt i KBK

Så er to dages forrygende Badmintonskole d. 12/13 okt. 2015 netop overstået. 14 spillere fra KBK, Raklev, Hvidebæk, Rørby-Værslev og Dianalund deltog.
Badmintonskolen sluttede af med en lille turnering.
Stine Greve (instruktør fra DGI) gjorde det rigtig godt, og på evalueringen efter arrangementet blev hun opfordret til at komme igen en anden gang.
På billederne i albummet (se galleri herunder) ser man, at der ikke kun blev spillet badminton, men mange former for aktivitet var på banen

Der var fine diplomer til alle deltagerne efter Badmintonskolen.

 

Åbent Hus Arrangement

Vi holder åbent hus lørdag d. 29. august kl. 10.00 – 12.00 i Ulshøjhallen. Her får man en lille forsmag på sæsonen.

Vi holder en konkurrence på selve åbent hus dagen. Hvis du melder dig ind denne dag og betaler kontingent, deltager du i lodtrækningen om:

* 1 ketcher
* 2 x 1/2 års gratis kontingent
* 2 x 2 biografbilletter

Vinderne får direkte besked kort efter arrangementet.

______________________________________________________________________________________________________________

Klubturnering / afslutning for ungdom 27/4-2015…

Vi har spillet klubmesterskaber i ungdomsafdelingen med følgende resultater (kun vinderne er nævnt):

U 11 drenge:    Caspar Møldum

U13 drenge:     Tim Hansen

U 15 drenge:    Daniel Brændemose

U 13 piger:        Antonella Dinulovic

U 15 piger:        Marianne Putres

 

Årets fighter:   Sisse Frost-Rasmussen

Årets spiller:    Daniel Brændemose

Årets spagsmager: Mads Sørensen

Årets kammerat:    Nico Hansen

Tillykke til vore spillere og tak for en god sæson. – Vi glæder os til at mødes igen til august, når vi starter den nye sæson. Pas godt på jer selv og nyd sommeren  🙂 .

 _________________________________________________________________________________________

Sæsonen nærmer sig sin afslutning …

Ungdom har normal træning marts måned ud – dvs. sidste træningsdag er man. d. 31. marts !

Efter påske og indtil 1. maj trænes kun om mandagen. Kl. 16.15 for begyndere. Alle andre ungdomsspillere fra kl. 17-18.30. Der er træner til stede.

Voksne: For voksne gælder, at man har sin træning / bane indtil udgangen af april.

_______________________________________________________________________________________________________________________

Generalforsamlingen d. 18. februar

Der var genvalg på alle poster. Du kan se, hvem vi er, under  “OM OS” andet sted på siden.

____________________________________________________________________________________________________________________________

Fastelavsturnering for ungdomsafdelingen

Mandag d. 16. februar afholdt vi fastelavnsturnering i ungdomsafdelingen. Ca. 20 af klubbens egne spillere dystede på livet løs et par timer. Finalen blev vundet af Simon Stenbæk Jensen over Mads Sørensen. Efter spillet blev der spist pizza og købt Amerikansk Lotteri ( 2 kr. pr. lod ) til den store guldmedalje ! Gevinsterne var venligst skænket af byens butikker. Se billeder fra turneringen i galleriet herunder.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Juleturnering for ungdomsafdelingen

Onsdag d. 3. december 2014. Gå ind på denne webadresse:   http://www.tv-frost.tv/   og se det sjove ca. 15-17 min. lange videoklip fra vores juleturnering for ungdomsspillere. Scroll ned, til du kommer til you-tube-videoen fra KBK.

______________________________________________________________________________________________

MINIton har flyttet træningstid

Der er blevet spillet MINIton om lørdagen kl. 9-10 sidste gang lørdag d 10/1. Derefter spilles MINIton om onsdagen kl. 16.15-17.15. Vi håber, at dette medfører at mange  MINIton-spillere fra sidste sæson, som er stoppet, igen får tid og lyst til at komme og spille igen. Det koster 50 kr. for at deltage resten af sæsonen, som slutter ca. ved udgangen af april. Man møder bare op onsdag kl. 16.15 – eller kontakt  træner Shannie, tlf. 40723589.

___________________________________________________________________________________________________________________________

Juleturnering for børn og voksne

Onsdag d. 3. dec. kl. 16.15-18.30 afholdt vi juleturnering for vores ungdomsspillere. Hele 32 spillere dystede på 4 baner med henholdsvis sort net, balloner på netkanten, meget højt net og en bane med opstillede boldrør, som gav minuspoints, hvis man væltede dem. Der var brunkager, pebernødder, saftevand, slikposer og æbleskiver til spillerne. Man havde skiftende makkere på de forskellige baner og det hele endte med, at følgende fik præmier (dem, der havde scoret flest/færrest points).

PIGER: 1. præmie: Emma Enøe Larsen – 2. præmie til Alberte Bülow – 3. præmie til Anastacia Madsen. Trøstpræmie til Marianne Putres.

DRENGE: 1. præmie Mads Sørensen – 2. præmie: Marc Larsen – 3. præmie: Nico Hansen. Trøstpræmie til Kasper Jakobsen.

————————–

Om aftenen kl. 19.30-23.00 spillede de voksne på de samme baner. Her var 28 tilmeldt. Hans Rasmussen producerede glögg med sin hemmelige juleopskrift. Den smagte herrrrligt ! Efter spillet var der smørrebrød, alt imens vinderne blev kaldt frem og fik deres præmier.

DAMER: 1. præmie til Gitte Heiberg – 2. præmie: Merete Mørk – 3. præmie: Jeanette Jensen. Trøstpræmie til Birthe Kristiansen.

HERRER: 1. præmie: Benny Larsen/Egan Stevelt (samme antal points) – 2. præmie: Rene Brændemose – 3. præmie: Ole Lund Jensen. Trøstpræmie til Carsten Riise.

Nordea, Arbejdernes Landsbank og REMA1000 havde skænket gaver til aftenens sædvanlige, populære Amerikanske Lotteri. Lodder blev solgt for 1 kr. /stk.

Dejligt arrangement, hvor alle medvirkede med godt humør 🙂

____________________________________________________________________________________________________________

Novo Nordisk og KBK har et sundt og godt tilbud til dig og din familie !

– Har du lyst til sjov og sund motion ?

– Er du overvægtig ?

– Har du diabetes ?

– Er du i risikogruppen for overvægt eller diabetes ?

Kan du svare JA til  bare et af disse spørgsmål, så kom til badminton på en sjov og hyggelig måde lør. d. 22. november kl. 13-15 i Ulshøjhallen, Skovbrynet 51, Kalundborg (ved Musikskolen).

Fysisk aktivitet kan medvirke til bedre velvære og give bedre livskvalitet.

Vi giver jer et indblik i, hvordan I får motion på en god måde. Samtidig er der lidt sundt at spise og drikke under og efter spillet.

Vi har låneketsjere, og vi har instruktører, der vejleder jer.

HUSK indendørssko !

__________________________________________________________________________________________________________

KalundborgMessen 25.-26. oktober i Kalundborg Hallerne

Tak til alle jer, der besøgte os på Messen. Det var både medlemmer og ikke-medlemmer. – Og så var der nogen der BLEV medlemmer til halv pris. Velkommen til jer i KBK.

Rigtig mange forsøgte sig med gæt på vores 2 konkurrencer. Vinderne bekendtgøres i løbet af kort tid !

Vi deltager på Messen igen til næste år  🙂

___________________________________________________________________________________________________________

Tilmeldingsaften i Ulshøjhallen

Man. d. 1. sept. kl. 17.00-18.30: Nye medlemmer kan indmelde sig – “gamle” medlemmer kan ændre spilletid / betale kontingent.

_______________________________________________________________________________________________________

Tilmeldingsaften i Ulshøjhallen

Åbent Hus

Kom til Åbent Hus  lørdag d. 30. august kl. 10-12 i Ulshøjhallen. Både børn og voksne er velkomne :-). Der trækkes lod om fine præmier blandt de, der indmelder sig ved dette arrangement. Se indbydelse her.

______________________________________________________________________________________________________

Resultater fra klubmesterskab for ungdomsafdelingen

Mandag d. 24. februar kl. 16. – Se fotos fra mesterskabet i “Galleriet” herunder !

U13 – pigesingle:  1) Alberte Bülow  2) Karoline Pries

U15 – Pigesingle:  1) Emma Larsen  2) Rikke Holtet  3) Silja Stæhr

U11 – Drengesingle:  1) Caspar Møldum  2) Christian Møller  3) Lukas Petersen

U15 – Drengesingle:  1) Daniel Brændemose  2) Lasse Bisp  3) Patrick M. Hansen

U17 – Drengesingle:   1) Jeppe Engholm

Til lykke til de nye klubmestre – og til sølv- og bronzemestrene !

Det var rigtig spændende at følge kampene, som blev afviklet i god ro og orden i løbet af eftermiddagen – afbrudt af saftevands- og kagespisning.

_______________________________________________________________________________________________________

Sommerbadminton

Så er det slut med sommerbadminton for i år. Håber I har haft glæde af det. Forhåbentlig ses vi igen i den nye sæson !

Har man ønske om at få ny spilletid – eller vil nye medlemmer tilmelde sig – så kan det ske mandag d 1/9 kl. 18-18.30 i Ulshøjhallen.

Ha’ en dejlig sommer 🙂

______________________________________________________________________________________________________________

Afslutningsarrangement for ungdom

Lørdag d. 22/3 afholdt vi afslutning for ungdomsspillere. Tak til alle jer, der var med til at gøre denne dag sjov og hyggelig. Se masser af fotos i Galleriet fra dagen …

______________________________________________________________________________________________________________

Så du os på Sundhedsmessen i Kalundborg- hallerne 26/4 ?

Badminton er sundt for sjæl og krop ! Rigtig mange kom – så på – og prøvede selv at spille lidt !

Vi har det rigtig hyggeligt og sjovt i vores klub. Vintersæsonen er slut for i år, men hvis du vil være med fra sæsonstart 1/9-2014, har vi også plads til dig.

Se vores spilletider under “Spilletiden” her på siden.
______________________________________________________________________________________________________________

 Afslutningsfest for Motionister – Seniorer – Veteraner – 60+

Fredag d. 28/3 afholdt vi afslutningsfest for voksne i Svanevejens Festlokaler. Dejligt arrangement med lækker mad, festlige indslag, musik med multikunstneren Eddie 🙂 og en masse glade, feststemte og danseglade mennesker.

_______________________________________________________________________________________________________________

 Afslutningsarrangement for ungdom

Lørdag d. 22/3 afholdt vi afslutning for ungdomsspillere. Tak til alle jer, der var med til at gøre denne dag sjov og hyggelig. Se masser af fotos i Galleriet fra dagen …

______________________________________________________________________________________________________________

Fastelavnsstævne for Ungdom mandag d. 3/3

Mandag d. 3. marts holdt vi, i Ulshøjhallen, fastelavnsstævne for ungdomsspillere.

Tusind tak til Raklev, Rørby og Viskinge for deres opbakning til stævnet – tak til de trænere og forældre, der gav en hjælpende hånd.

Se masser af fotos fra arrangementet i Galleriet …

______________________________________________________________________________________________________

Fastelavnsstævne for Miniton onsdag d. 26/2

I Minitons træningstid arrangerede trænerne en festlig eftermiddag med de sjove, udklædte små spillere. Der blev både slået katten af tønden, hygget og leget og spist fastelavnsboller / drukket saftevand.

Tak til forældre og trænere for hjælpen !

Se masser af fotos fra arrangementet i Galleriet …

___________________________________________________________________________________________________

Generalforsamling 26. februar 2014:

Efter generalforsamlingen ser bestyrelsen således ud (som i den forgangne sæson):

Inge Johansen, formand – Finn Korslund, næstformand – Erik Nielsen, kasserer – Shannie da Silva, ungdomsformand – Gitte Heiberg, sekretær.

Jørgen Voss, 1. suppleant – Rene Brændemose, 2. suppleant (nyvalgt) – Benthe Madsen, revisorsuppleant.

Alle poster var genvalg – bortset fra 2. suppleanten – idet Niels Olsen ikke ønskede genvalg.

_______________________________________________________________________________________________________

DM i skolebadminton 2014

DM i Skolebadminton er et tilbud til alle skoleelever på 4. til 6. klassetrin. Arrangør er Badminton Danmark. DM i Skolebadminton har været en kæmpe succes i de kommuner, der er blevet besøgt landet over, hvor fokus er på humør, fællesskab, læring, puls og konkurrence.

I samarbejde med Kalundborg Badminton Klub blev turneringen for vores område afviklet i Kalundborg Hallerne tirs. d. 14/1 med deltagelse af hold fra Årby skole, Raklev skole og Skolen på Herredsåsen.

Vinderen af turneringen blev Skolen på Herredsåsen, 6.a, efter en række rigtig, rigtig spændende kampe. Kbk’s eget medlem, Daniel Brændemose, deltager i finalen fra 6.a.

Den nationale finale afvikles fredag i uge 6 under det rigtige DM for elitespillere.

______________________________________________________________________________________________________

Kalundborg Badminton Klub på Kalundborg Messen

Kalundborg Badminton Klub var også i år at finde på Kalundborg Messen d. 26. og 27. oktober 2013. Se billeder herfra i “GALLERI” herunder.

Tak til alle, der kom og besøgte os og deltog i vores konkurrencer, hvor der var fine præmier.

Vinderne fik overrakt præmierne ved et fælles arrangement d. 13/11 i Ulshøjhallen:

Sara Wulf (5 rør bolde) – Lis Pedersen (1 badmintonkecher) – Pernille Bang Jensen (1 T-shirt) – Mette Hansen (1 rør bolde)

________________________________________________________________________________________________________________

KALUNDBORG ROCK

Vi siger tusind tak til alle jer, der var med til at hjælpe til årets Kalundborg Rock.

Det gik fantastisk godt – en festival med en masse glade og feststemte mennesker, der fik en god musikoplevelse, og som med det, de købte, giver vores klub noget at arbejde med i det kommende år.

Ikke mindst vores ungdomsafdeling vil nyde godt af jeres indsats!

_______________________________________________________________________________________________________________